Jeg vil ikke avle
for at avle...
- men for at gøre
en forskel!

Se mere her...

Træning

Lidt om min holdning til træningen af den stående hund.

Profil

I slutningen af 2005 besluttede jeg mig for at anskaffe en stående hund – men hvilken én? Frem og tilbage mellem kontinentale og engelske racer. Efter adskillige hjemmeside besøg og telefonhenvendelser, besluttede jeg mig for kleiner münsterläderen. På det tidspunkt gik jeg kun op i én ting - jagt og allerhelst fuglejagt.

 

Efter endt uddannelse i 2006, trissede Bonjamis E-Paw (Baloo) rundt i gårdspladsen 8 uger gammel. Ved et tilfælde tog jeg med til marktræning sammen med Münsterländer klubben. Det var vendepunktet i mit jagtliv. Siden den dag, har jeg været bidt af træningen og jagten med den stående hund. For mig er noget af det smukkeste, en hund med faner der med høj fart og smuk stil, afsøger sin mark og opnår en stærk stram stand for parhøns om foråret eller vilde flokke i sensommeren.

 

Den smukke vilde høne – agerhønen. For at skabe interesse omkring biopleje og småvildt, har jeg arbejdet intensivt med landmænd, jægere og andet naturfolk for at øge den danske agerhønebestand. Uden agerhøns – ingen stående hunde.

 

Jeg elsker jagt og jeg er jæger til benet. Jeg dyrker alt slags jagt, men elsker i særdeleshed jagten med den stående hund, samt et blæsende andetræk i de vestjyske rørskove.

 

Jeg er bosiddende på en lille landejendom 7 km. syd for Skive sammen med min kone og datter, i skønne naturomgivelser og med dejlige træningsterræner lige udenfor døren.

 

At skulle avle Münsterländere har været en stor beslutning - vi vil ikke avle for at avle, men for at gøre en forskel.